Anbefalinger til national kulstofstrategi

Danmark kommer til at mangle kulstof. Store dele af verden kommer til at mangle kulstof. Den måde, som vi i fremtiden kan få kulstof på i stor skala i form af restprodukter fra land- og skovbrug eller CO2, adskiller sig markant fra, hvad vi er vant til fra de fossile og meget energiholdige kulstofressourcer, og som er hovedårsagen til den globale klimakrise. Selvom vi reducerer vores forbrug i Danmark, er der videnskabeligt belæg for, at behovet for kulstof overstiger vores evne til at producere og mobilisere grønt kulstof.

Før vi har løsninger og en plan for, hvordan vi udfaser de fossile kulstofkilder som olie, gas og kul fra undergrunden, så forhaler det den grønne omstilling, at vi ikke har opbygget et system, der kan erstatte det fossile.

Fossile kulstofkilder er flettet ind i vores hverdagsforbrug, så vi skal bruge grønt kulstof til brændstoffer og materialer for at gøre os fri af de fossile.

CO2 er en knap ressource, når vi sammenligner vores nuværende forbrug med forventninger til de potentialer, der er i CO2-fangst, og prognoserne for vores behov til fremtidens materialer. Hertil kommer regeringens 110%-strategi for reduktioner med CCS, CO2-fangst og lagring.

Så hvor skal vi skaffe det fra?

Læs TEAs anbefalinger til national kulstofstrategi

Download PDF

NOTATET ER TIL UNDERSTØTTELSE AF TEAS ANBEFALINGER TIL HVAD EN NATIONAL STRATEGI FOR KULSTOF BØR INDEHOLDE
Notatet baserer sig hovedsageligt på samarbejdet mellem AU, KU og SDU ifm. anbefalinger til Det Nationale Bioøkonomipanel i 2022-24 og er udarbejdet i samspil mellem TEAs sekretariat, en arbejdsgruppe forankret i TEAs bestyrelse samt efterfølgende høring i hele partnerkredsen i periode november 2024 til marts 2025.

 

Kulstofkonference

TEA afholder årligt kulstofkonference sammen med Dansk Center for Energilagring og Food & Biocluster Denmark. Det helt store samtaleemne på konferencen i 2025, hvor Ørsted var værter på Skærbækværket, var behovet for en national kulstofstrategi.