This is oil country!
This is oil country! 🍁
TEA-kontoret har været på studietur i Edmonton, i provinsen Alberta i Canada, for at dykke ned i vilkårene for CO2-fangst og lagring udenfor Danmark.
Olie- og naturgasindustrien er dybt forankret i folkesjælen i provinsen. Det kan blandt andet ses ved, at ishockey-holdet hedder ”Oilers”, og at den årlige Carbon Capture-konference blev indviet med velsignelse af et medlem fra Samson Cree Nation og National Coalition of Chiefs. Der er arbejdspladser, teknologiudvikling og identitet forbundet med undergrundens enorme fossile ressourcer, og derfor er det mest sandsynlige reduktionsspor i stor skala knyttet til fangst og lagring af CO2.
Canada har verdens tredjestørste oliereserver, hvor langt det meste er i Alberta’s undergrund. Canada har et reduktionsmål, der følger FNs Parisaftale og vil være nettonul i 2050.
Fangst og lagring er intet nyt- typisk med det formål at udvinde endnu større mængder fossile råstoffer fra undergrunden. Men markedet for negative emissioner via CO2-kreditter ansporer til mere fokus på permanent lagring. Også ved hjælp af Direct Air Capture (DAC).
Vi besøgte:
- Alberta’s Industrial Heartland Association. På tværs af fem kommuner er et 582 kvadratkilometer (!) industriområde dedikeret til proceskemisk produktion. Over 40 industrivirksomheder har etableret sig, dog uden tradition for sektorkobling, som vi efterstræber på vores kanter. Hver virksomhed er en ø forbundet af vej og jernbane (og nogle få rør), og hvor basiskemikalier, gødning og fossile energikilder bliver distribueret på tværs af landet på blandt andet kilometerlange vogntog.
- C-FER Technologies (stress)tester materialer og infrastrukturer til især den canadiske olieindustri. Olie, naturgas, brint og – ikke mindst – CO2 er vigtige råstoffer, som bliver transporteret på tværs af lange afstande. For eksempel verdens længste CO2-rørledning.
- InnoTech Alberta svarer til vores Teknologisk Institut. De tester og udvikler produkter i samarbejde med markedsaktører. Det kan være forfining af carbon som materiale til at styrke spånplader eller manipulerbare fibre, men det kan også være udvikling af nye materialer eller olier baseret på biogene kilder, som halm eller træ.
- Department of Chemical and Materials Engineering, Faculty of Engineering, University of Alberta laver grundforskning om CO2-fangst fra forskellige kilder. For eksempel gennem test og screening af absorbenter, som er væske eller fast stof, hvor CO2 koncentreres fra en kilde.
De vigtigste erfaringer og inspiration at hente er især, hvor forfinet samarbejdet på tværs af kommuner, industri og praktiske og akademiske vidensinstitutioner er. TEA er sat i verden for at udvikle tilsvarende industrisamarbejde i Trekantområdet dedikeret til vedvarende energikilder og biogene råstoffer – i mindre, men stadig stor skala efter danske forhold.
Potentialer for international CCUS-samarbejde
Carbon Capture Canada er en årligt tilbagendende CCUS-konference i Edmonton, Canada. Hele branchen omkring CO2 fangst, lagring og anvendelse samles, for at vise nyeste grej til fangst, transport, lagring og for at finde samarbejdspartnere og kapital. I et af de fire videnshjørner af konference fik vi en særligt god og kort indføring i carbon-kreditter af firmaet Bynamic.
VI var særligt heldige at møde ambassadørerne fra de nordiske lande, og hvor den danske ambassadør i Canada, Nikolaj Harris, tog sig tid til at dele indsigt i potentialet for at udvikle det dansk canadiske samarbejde.
Det canadiske eksport- og importsamarbejde bliver mere og mere diversificeret på grund af usikre vilkår syd for grænsen. Mange amerikanske virksomheder, som satsede på DAC eller grønne brændstoffer har i hast rykket deres aktiviteter til Canada, som fortsat tilbyder skatterabatter efter cirka samme model som den amerikanske Inflation Reduction Act.
Asien er af geografiske årsager særligt relevant for Alberta, men Europa og især de nordiske lande er særligt interessante. Her stikker Danmark ud, ifølge ambassadøren, fordi der er et særligt interessefællessskab, og Danmark har også særligt gode forudsætninger for CCUS, som er værd at dele erfaringer om. Det var en særlig værdifuld samtale med delegationen om de vigtige prioriteringer, vi ser efter med danske briller i forhold til grøn omstilling.
En af vores gode rejsekammerater, Lasse Rosendahl, CEO hos Novo Nordisk Foundation CO₂ Research Center (CORC), deltog i en panelsamtale om netop dette emne, altså hvordan Canada, Danmark og Asien er forbundet af CCUS-udviklingen.
Kulstofkonferencen bød også på møder med Carbon Management Canada og International CCS Knowledge Centre, som indviede os i arbejdet med at udvikle det canadiske ”low-Carbon landscape”. Altså fossil industri med tilknyttede CCS-teknologier. Begge er samarbejds- og vidensplatforme, som minder meget om dem, vi gerne vil udvikle yderligere under danske forhold – dog dedikeret til vedvarende energi, biogent kulstof og bioøkonomi.
Direct Air Capture – ingeniørens reduktionsløsning
Deep Sky Alpha er verdens første Direct Air Capture-testcenter på tværs af flere forskellige teknologier.
Det ligger ude midt i ingenting i Innisfail i den forstand, at det var langt fra de store energiinfrastrukturer, men alligevel insisterende på, at alle energikilder til at drive parken skal være vedvarende.
Ingen naturgas eller andre fossile kilder, men strøm baseret på PPA’ er fra solcellepark i det sydlige Alberta.
Samtidigt vil de også levere ”rigtige” kreditter, altså ikke CO2 fanget med det formål at udvinde flere fossile kilder. En særlig værdi er sikkerheden ved, at CO2’en bliver lagret to kilometer i undergrunden og bliver dér.
Fem virksomheder fra både Europa, USA og Canada har etableret sig på sitet for at teste forskellige metoder af, baseret på både flydende og faste absorbenter, lodrette og vandrette placerede opsamlere og altså en variation af tilgange til teknisk setup.
Deep Sky Alpha har plads til 12 forskellige DAC-anlæg, hvor størrelsen på det enkelte testanlæg ikke nødvendigvis hænger direkte sammen med fanget mængde. Udbyttet varierede fra 20 tons pr. år til 1800 tons pr. år i første fase.
De canadiske vinterforhold er en udfordring, da det kolde vejr gør det umuligt at producere hele året rundt på flydende absorbenter, men det giver til gengæld anledning til at teste kombinationer af absorbenter og teknologier, der kan håndtere kuldegraderne, og så teknologierne bliver relevante på flere markeder.
Det der for alvor gør Deep Sky interessant er, at de stiller en infrastruktur til rådighed og ”fikser” de svære ting omkring rensning, fordråbning, transport og lagring, så DAC-virksomhederne kan koncentrere sig om at udvikle teknologierne og være trygge i, at de opnåede CO2-certifikater har en høj kvalitet.
True North Carbon fra Los Angeles, for eksempel, valgte Canada, fordi der er mere fordelagtige vilkår og ro i det nuværende politiske klima ved at teste anlægget i Canada, og det næste projekt i Alberta skal producere op til 30.000 tons i 2028 med en ambition om 99% renhed.
Alle fem anlæg akkumulerer deres produktion centralt i ”Balance of plant”, hvor der samles og måles på data fra de enkelte enheder. CO2’en renses, tørres, afkøles, tryksættes og føres ud i fælles CO2-tårn med 27 tons, som afhentes to gange om ugen med lastbil til lagringsstedet.
”𝑰𝒏𝒇𝒓𝒂𝒔𝒕𝒓𝒖𝒄𝒕𝒖𝒓𝒆 𝒖𝒏𝒍𝒐𝒄𝒌𝒔 𝒑𝒐𝒕𝒆𝒏𝒕𝒊𝒂𝒍𝒔”, som man siger, hvilket er sandt, uanset om vi er i canadisk, dansk og europæisk kontekst.
På vores kanter forsøges der at blive skabet et sammenhængende CO2-infrastrukturelt system på tværs af landegrænser via CO2 Hub Europe:
Læs mere
Bioressourcer og tech følges ad
Kan vi lave brint direkte af biomasse?
Ja, hvis du spørger den canadiske virksomhed Hydrogen Naturally, der ser træer som ”𝒏𝒂𝒕𝒖𝒓𝒂𝒍 𝒅𝒊𝒓𝒆𝒄𝒕 𝒂𝒊𝒓 𝒄𝒂𝒑𝒕𝒖𝒓𝒆” af CO2 og har brint som bi-produkt.
På InnoTech Alberta, der svarer til vores Teknologisk Institut, hørte vi om 𝘭𝘺𝘴𝘦𝘨𝘳ø𝘯 𝘣𝘳𝘪𝘯𝘵 fra en slags forgasning af resttræ fra bæredygtigt forvaltede skove, som udover biogent CO2 også frigiver brint. Helt lavpraktisk, fordi der i biomasse – i form af cellulose, hemicellulose og lignin – er bundet ganske store mængder brint fra fotosyntesen.
Mens canadierne spekulerer i at bruge brint direkte til elproduktion, er det i en dansk kontekst mere interessant i et udfoldet værdiforædlingsperspektiv af allerede eksisterende ressourcer i vores energi- og industrisystem. Som et supplement til grøn brint fra sol- og vind. Kaskadeprincippet for brug af biomasse er forholdsvist veludviklet i Danmark og Nordeuropa, men det kan og bør udfoldes meget mere.
Når skovene er drevet ansvarligt, og der er et cyklisk forhold mellem udledningerne fra det fældede træ (for eksempel til renoveringer af energikoncerners hovedkontorer) og optaget i skovene, så kan udledningerne forhales yderligere ved at tilføje endnu et nytteled i kaskadeprincippet. Det udvider sektorkoblingsperspektiverne yderligere, fordi produktionsskovenes primære formål er højværdi-nyttetræ til konstruktioner og møbler, dernæst andre træ- og papirprodukter, så forgasning og så energi til sidst.
Og dermed udnyttelse af endnu et biprodukt – brint?
Tanken er interessant, omend der nok gemmer sig udfordringer omkring oprensning af brint, restprodukter og så videre. Hvor DAC og CCS er ingeniørens løsning på CO2-reduktioner, som der kan bygges en maskine til, så er det biogene kredsløb det oprindelige og allermest effektive og billigste ”maskineri” til at sikre balance i atmosfærens CO2-indhold.
Så længe vores ressourceforbrug i alle industrier i verden er så højt, som det er, så bliver alle teknologier og mekaniske løsninger nødvendige for at reducere CO2-udledninger.
Læs mere om ”Bright Green Hydrogen”
