Engang troede vi, at jorden er flad.
Mange tror i dag, at vi kan blive klimaneutrale, og at vi kan opbygge vores hverdagsliv alene med grøn strøm.
Men jorden er ikke flad, og vi mangler stadig løsninger på de fysiske materialer, molekylerne og proceskemien.
Det kan ikke lade sig gøre at blive klimaneutrale i 2045-2050, hvis beslutningstagere og aktører insisterer på alene at fokusere på strøm og elektrificering. Misforstå mig ikke. Forudsætningen for grønne brændstoffer er i høj grad grøn strøm, og meget af det. Men strømmen gør det ikke alene.
Det gør selvfølgelig hele udfordringen meget mere kompleks, og det er pointen. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal forblive i en (for) forenklet forståelse af vores energisystem og samfund, når vi lægger sporene for fremtiden.
Vi løser kun vores klimaudfordringer og bliver klimaneutrale i 2045-2050, når vi også får løst vores dybe afhængighed af fossile ressourcer. Ikke til at producere strøm (eller fjernvarme), for det ved vi godt, hvordan man gør, og det har vi mange og grønne veje til.
Men vi har stort set ingen alternativer i skala til de helt utroligt mange produkter, som vi alle er fuldstændigt afhængige af, og som kræver kulstof.
Maling, skummadrasser, asfalt, vindmøllevinger, plastlegetøj, carbon-cyklen, stålet i byggeriet, dækkene, vaskepulveret, kosmetik, løbetøjet – og især brændstoffer til tung transport, forsvar og beredskab.
Hver dag, hele livet.
I det lys giver det eksempelvis ikke mening at prioritere højværdi biogen biogas til et gasfyr i mange år fremover, når det er meget bedre egnet til komplekse brændstoffer.
Det giver heller ikke mening at bekæmpe biomasse i energisystemet, hvor der er styr på forvaltningen af skovressourcerne på vores kanter. Det er ikke det samme, som at vi fortsat skal afbrænde biomasse for at få adgang til kulstoffet, eller at brugen af biomasse er fuldstændig klimaneutral.
Men diskursen om, at det er værre end kul, olie og naturgas, er ganske enkelt forkert i naturvidenskabelig forstand.
Biomasse er vedvarende
Planter (biomasse) er den oprindelige vedvarende ressource, og sammen med CO2 fra diverse kilder er det i det store hele gode kilder til kulstof, der kan erstatte det fossile – også i vores brændstoffer. Men de nye teknologier og deres rammevilkår, der skal tage over, er ikke blevet prioriteret endnu, selvom flere af sporene ligger klar.
I Triangle Energy Alliance er vores hypotese, at det skyldes, at der politisk og folkeligt ikke er tilstrækkelig forståelse for, hvor indgroede fossil energi og råstoffer som mangfoldige kul-brinte-molekyler er i vores hverdagsliv og økonomier.
At kulstof fra fossile ressourcer indgår i mange forskellige former, som ikke ’blot’ er brændstoffer, hvoraf vi kan elektrificere noget, men ikke alt.
Derfor er der heller ikke tilstrækkelig velvilje til at lave strukturelle forandringer, så vi overgår til et reelt samfund i balance baseret på VE, ressourcer og en bioøkonomi. Det er da også mere intuitivt simpelt, at når vindmøllerne snurrer og solen skinner, er der grøn strøm i stikkontakten.
Hvis ikke vi får den anden halvdel med, bliver vi aldrig uafhængige af de fossile kilder, så vi kan lade dem blive i undergrunden.
Ellers er det kun undskyldningerne for ikke at komme i gang, der er cirkulært, hvor vi mangler reel forandring på den rigtig svære del af den grønne omstilling mod klimaneutralitet og energi-uafhængighed.
Investér i Danmarks energi-motorvejskryds
Hvis vi langsigtet skal varetage et kombineret hensyn til vores sikkerhed og forsvar samt vores klima, er vi simpelthen nødt til at komme i gang med at opbygge parallelle produktionslinjer af grønne brændstoffer.
Det sker bare billigst og mest effektivt der hvor infrastrukturer, anlæg og kompetencer allerede er til stede. I Danmark er Fredericia, som landets største energikryds, et af de bedste bud på at gøre det i skala. Men selv siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022, er der ikke sket meget på rammevilkårene i Danmark.
Selv idéen om at udfase gas i individuel boligopvarmning savner den klare opbakning, som krisen i 2022 ellers klart skabte på tværs af hele det politiske spektrum.
Lad os nu ikke spilde endnu en (pris)krise, og den pludseligt opståede forståelse af at brændstoffer er vigtige, så vi om tre til fem år stadig er i samme situation og ikke har fået sat det i gang. Forudsætningen for klimahandling er sikkerhed. Uden sikkerhed, kan vi ikke håndtere klimaudfordringerne.
Vi skal blive klogere på kulstoffet i vores hverdag, derfor afholder vi årligt Kulstof-konferencen, som næste gang er 26. maj på Christiansborg. Det er fjerde gang i samarbejde med Dansk Center for Energilagring og Food & BioCluster Denmark, og hvor vi i år har forskere fra hele fem danske universiteter til at bidrage med at belyse udfordringen, så vi baner vej for en national kulstofstrategi sat på Finansloven.