Jyllandsposten: Udbygning af brintinfrastruktur er afgørende for forsyningssikkerheden

Debatindlægget er bragt i Morgenavisen Jyllands-posten den 6. juni 2026.

Læs mere

Af
Jens Ejner Christensen, borgmester i Vejle Kommune og formand for Trekantområdet Danmark
Anders Frandsen, bestyrelsesformand – Triangle Energy Alliance

Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, så skal klima, sikkerhed og konkurrenceevne gå hånd i hånd. Det har længe stået klart, at vi ikke kan fortsætte med at deponere vores produktion af varer og energi i lande uden for EU. Det øger sårbarheden i geopolitisk urolige tider og giver enorme ekstraregninger.

Danmarks energiforsyning står i disse år over for en række udfordringer. Vi skal frigøre os fra udenlandsk gas,  udbygningen af  energinettet halter, vi skal indfri de mest ambitiøse klimamål i verden, og samtidig skal vi styrke forsyningssikkerheden.

Den tidligere regering havde egentlig stillet i udsigt, at der skulle etableres en fuldt udbygget brintinfrastruktur i Jylland, startende med et Nedre-T, der skulle løbe fra den tyske grænse til Vejen og derfra til henholdsvis Esbjerg og Fredericia. Siden hen, skulle brintrøret føres videre op langs vestkysten til Idomlund ved Holstebro og derfra til Lille Thorup ved Viborg.

Som bekendt bakkede regeringen på sine egne ambitioner for i stedet at beslutte bygning af et 7-tal, der skulle løbe fra grænsen til Vejen og derfra til Esbjerg. Den beslutning var et hårdt slag i ansigtet på de virksomheder, der havde investeret flere hundrede millioner af kroner, tid og ressourcer i Trekantområdet. Men det er også en beslutning, som er med til at forsinke Danmarks uafhængighed af fossile brændsler, hvilket de seneste måneders konflikt i Mellemøsten tydeligt viser.

En kommende regering bør derfor revitalisere udbygning af brintinfrastrukturen. Den bør opstille klare kriterier for, hvornår udbygningen af Nedre-T fra Vejen til Fredericia kan sættes i værk. En rimelig og ikke-diskriminerende rettesnor kan være samme kapacitetsbookning pr. kilometer brintrør som på 7-tallet. Indtil videre har regeringen ikke afgivet andet end løse løfter om gode intentioner. Det kan hverken investorer eller klimaet bruge til noget.

Brintrøret løser imidlertid ikke udfordringen alene. Danmark har valgt at lave en minimumsimplementering af iblandingskravene i EU’s direktiv for vedvarende energi. Det betyder, at de to danske raffinaderier i henholdsvis Fredericia og Kalundborg ikke har noget incitament til at øge iblandingen af ikke-fossile brændsler. Hvis ikke vi skaber et incitament til, at de danske raffinaderier kan omstille sig, så risikerer produktionen at flytte ud af Danmark. Det vil være katastrofalt for dansk forsyningssikkerhed, det vil koste arbejdspladser, og det vil ikke gøre noget som helst gavnligt for klimaet.

Samtidigt er brintproduktion et fremragende virkemiddel til at balancere vedvarende energi i energinettet. I modsætning til virksomheder, som har behov for et konstant strømniveau døgnet rundt, så kan brint produceres, når der er overproduktion af strøm fra vindmøller og solceller.

Hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling, har vi brug for alle virkemidler. Den udfordring løses ikke med én teknologi eller infrastruktur. Elektrificering skal spille sammen med biomasse, biogas, CO2, batterier og brint.