Det forkerte bliver ikke sandt af at blive gentaget af EWII

(Kommentar af Søren Schmidt Thomsen bragt i Jydske Vestkysten, jv.dk, frdb.dk, fyens.dk og vafo.dk – 20. november 2024)

Biomasse er en fornybar ressource som vi ikke kan undvære når vi skal nå et fossilfrit samfund. Derfor forhaler det udfasningen af fossile kilder, når de tager beslutninger baseret på forkerte antagelser om biomasse i varmeforsyningen.

Forsyningsselskabet EWIIs bestyrelse, kom for nyligt med en bemærkelsesværdig udmelding, om at de nu går til angreb på at fjerne CO2 udledningerne fra afbrænding af biomasse i den danske fjernvarmesektor. Det har været fremført før, og det lyder umiddelbart som en sympatisk tanke at ville hjælpe klimaet på vej som et grønt forsyningsselskab. Hvem vil ikke gerne være klimaets frelser, men det bliver man ikke ved åbenlyst og fejlagtigt at mistænkeliggøre, at skov nærmest fældes for at producere biomasse til energiformål. EWIIs egen brancheforening Green Power Denmark har gjort opmærksom på at forsyningsselskabets opfattelse af hvordan biomasse indgår i klimagasregnskaber er fejlbehæftet. Men bag provokationen, gemmer der sig også en fundamental udfordring, vi er nødt til at kaste lys på.

I Triangle Energy Alliance er vi helt på linje med at vi skal elektrificere mest muligt. Men der er en række vigtige detaljer i det på overfladen grønne budskab om at vi skal elektrificere Danmark, som vi bliver nødt til at have for øje, hvis vi skal lykkes med at gøre Danmark CO2 neutralt i 2050.

Det kræver, at vi får hele samfundet omstillet, og ikke kun de sektorer vi ret let kan elektrificere. Som for eksempel persontransport, visse dele af godstransporten, dele af boligopvarmningen – hvad enten det er via fjernvarmeselskaber, som EWII her kaster sit blik på – eller i den individuelle opvarmning. Derudover dele af industrien, som primært bruger energi til at skabe høje temperaturer til damp. På en god dag kan elektrificeringen hjælpe os med cirka halvdelen af vores samlede energiforbrug til produkter og energitjenester som i dag dækkes af fossile råstoffer. Men hvad gør vi så med resten? Det forholder EWII sig ikke til. Måske fordi det ikke er en del af deres forretningsinteresser.

Den anden halvdel bliver noget sværere. Det handler om hvordan vi omstiller den tunge transport og de mange steder, hvor de fossile råstoffer ikke bare leverer energi til en forbrændingsproces, men brint og kulstof til produkter eller kemiske processer. Det være sig brændstoffer til de dele af den tunge transport der ikke kan elektrificeres, plast i al dens mangfoldighed, og en lang række basis-kemikalier, som er fuldstændigt integreret i den måde, vi lever på, og i ting vi omgiver os med.

Når man begynder at regne på samfundets behov for kulstof, efter vi har elektrificeret så meget vi kan, så står vi med en markant udfordring: Vi har ikke kulstof nok! Det kan lyde bagvendt, når vi bekæmper klimaudfordringen med at reducere CO2-udledningerne.

Pointen er, at kulstof udfylder en masse vigtige roller, som vi blot har vænnet os til at basere på fossile ressourcer, men som jeg tror de fleste borgere vil have svært ved helt at give afkald på. Fleecetrøjen med en blanding af specialiserede syntetiske fibre. Farvestrålende etuier til mobiltelefonen, eller det flydende vaskemiddel. Carbon (!) cyklen og de tilhørende lycra-tights. Listen er meget længere, når først man dykker ned i det.

Her kommer kraftvarmeværkerne ind i billedet. De får en vigtig rolle i at koncentrere kulstofstrømme fra de biologiske produktionssystemer, også kaldet biogent kulstof, for at understrege, at kulstoffet her ikke er af fossil oprindelse, men fra vores biologiske dyrkningssystemer. Det vil sige land- og skovbruget. Det eneste alternativ er at hente kulstoffet ud af atmosfæren med maskiner, som blandt fagnørder kaldes ”Direct Air Capture”. Det er maskiner, som skal bruge ganske meget energi på at hente CO2 ud af atmosfæren, altså det som planterne gør helt gratis for os gennem fotosyntesen. I TEA anerkender vi, at DAC kan være en vej til at finde kulstof, men det vil være en meget dyr metode, som ikke ser ud til at kunne konkurrere med at anvende restprodukter fra land- og skovbruget i en meget lang tidshorisont. Hvis nogensinde, og den tid har vi ikke til rådighed. Vi er nødt til at starte på afkoblingen af vores dybe afhængighed af fossile ressourcer nu!

Det kræver, at vi begynder at øve os i at opsamle og koncentrere biomasse – som her er synonymt med kulstof – i stor skala for at kunne producere grønne alternativer til de fossilt baserede produkter, vi næppe vil undvære. Kraftvarmeværker, som med opsamling (Carbon capture) af CO2 fra røggasser, transformerer sig til kraft-varme-kulstofværker. Biogas-anlæg som ved hjælp af bakterier, producerer værdifuld biometan i stor skala og føder ind i vores gasnet. Teknologier under udvikling som for eksempel pyrolyse, forgasning, og andre former for koncentrering, homogenisering og energimæssig opgradering af kulstof-kilder, bidrager alle hertil.

Men det er først når prisen for at anvende de fossile ressourcer gennem øgede CO2-afgifter for alvor stiger, at værdien af det biogene kulstof bliver tydelig. Der er vi ikke endnu, men det kommer om 5-10 år. Kun en fortsat indvinding af fossile råstoffer, kan forhindre den udvikling, og det har vi kollektivt besluttet os for at ville ophøre med, hvis vi skal nå klimaneutralitet i 2050 eller før.

Lad os gå sammen om at få gjort noget ved at reducere brugen af fossilt kulstof, og indse at vi har forskellige roller at spille. I stedet for at udskamme en fuldstændig nødvendig ressource i form af biogent kulstof fra land- og skovbruget, for at tale elektrificeringen op og tro at den alene kan sikre et klimaneutralt samfund. Det mangler jeg et kvalificeret bud på fra EWII i deres angreb på biomasse, samtidig med at man påkalder sig rollen som klimaets forkæmper.

Fire borgmestre i Trekantområdet: Biomasse vil fortsat spille en afgørende rolle

EWIIs beslutninger ikke blot baseret på et forkert fagligt grundlag, men stemmer heller ikke overens med kommunernes strategier for udfasning af fossile energikilder og råstoffer fra produktionsdanmark.

– De fire kommuner Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle har arbejdet tæt sammen om energi i fem årtier – siden 1983 – i form af vores fælles ejerskab af varmedistributionsselskabet TVIS. Derudover arbejder kommunerne tæt sammen om en fælles energiplan, da vi er fælles om ikke bare fjernvarme – men også vand, elektricitet og anden energi, lyder det fra borgmestrene.

De peger på, at biomasse fortsat vil spille en vigtig rolle i de kommende år, samtidig med at nye teknologier som Power-to-X kan bidrage til at finde løsninger, der understøtter den grønne omstilling.

Der bliver mangel på kulstof

Læs flere analyser om kulstof til grøn omstilling af hele (!) det danske samfund, hvor elektrificering ikke rækker.