Danmark skal bruge national kulstofstrategi for at nå klimamål
Danmark mangler national strategi for grønt kulstof , så vi har nok til at dække det nuværende danske forbrug af kulstof til vores hverdagsprodukter. Triangle Energy Alliance, Food og Bio Cluster og Dansk Center for Energilagring afholdte 6. maj 2025 årets kulstofkonference på Skærbækværket med anbefalinger til en national kulstofstrategi. Samstemmende blandt forskere, brancher og specialister er der enighed om, at vi skal bruge en national kulstofstrategi, så vi har en plan for, hvordan vi gør os uafhængige af fossile energi- og råstofkilder som olie, gas og kul fra undergrunden. Anbefalingerne bliver overrakt til ministrene Jeppe Bruus, Lars Aagaard og Jacob Jensen.
PressemeddelelsePræsentationer
Det kan virke bagvendt, at vi kan have for lidt CO2 i fremtiden, når klimakrisen handler om, at der er for meget, i atmosfæren. Selv hvis vi elektrificerer så meget som muligt- og det bør vi- så er det i fremtiden måske halvdelen af vores fossile afhængigheder, der kan løses med el. Det skyldes, at vi også får råstofferne brint og kulstof til vores hverdagsprodukter fra fossile kilder. Plast, kemikalier, tekstiler, energi og brændstoffer, som er meget svære at undvære, og som er godt og grundigt flettet ind i vores hverdag og økonomi.
-Løsningerne i Danmark, der skal udfase de fossile brændstoffer, er i særlig grad elektrificering. Det er også effektivisering, og mådehold. Men det er stadig ikke nok til at slippe fri af 150 års dyb afhængighed af fossile ressourcer. Vi skal ikke blot have et bæredygtigt energisystem. Vi skal også have et bæredygtigt produktions- og industrisystem, og det kræver store mængder kulstof fra CO2 og biomasse, siger Søren Schmidt Thomsen, direktør i Triangle Energy Alliance.
Det er en kæmpe udfordring, vi skubber foran os. Derfor skal vi have forankret arbejdet med en national kulstofstrategi hos et dansk ministerium – enten Lars Aagaards, Jeppe Bruus’ eller Jacob Jensens.
-Kulstof fra biomasse til råstoffer kan vi ganske enkelt ikke undvære, når vi både skal reducere koncentrationen af CO2 i atmosfæren og producere mere bæredygtige alternativer til ikke blot tung transport som fly, men også til den lange række af produkter, der helt eller delvis indeholder kulstof, ifølge Søren Schmidt Thomsen.
Kulstof er flaskehalsen i et moderne samfund
Heldigvis er kulstof fra land- og skovbrugets biomasse den klart billigste vej til at skaffe kulstof til samfundet. Fotosyntesen gør nemlig det svære arbejde i stedet for, at vi skal bygge maskiner. Skov og landbrug er multifunktionelle, og landbruget kan konvertere afgrøder med en forholdsvist kort tidshorisont.
-I stedet for grisen og koen kan det fremover blive kulstoffet – og de forbindelser, det indgår i – der bliver den vigtigste ressource og værdiskaber i det danske landskab. Vi går mod en mere cirkulær bioøkonomi, hvor det gælder om at recirkulere det biogene kulstof i så mange værdiskabende cyklusser som muligt, siger Michael Støckler, senior Innovation Manager ved Food & bio Cluster Denmark.
Food & Bio Cluster udgav i 2023 en rapport, der viste, at vi får brug for biomasse, der svarer til 150 PJ til energi og 168 PJ til materialer. -Det er ikke energi som sådan, der er flaskehalsen i et moderne samfund. Det er kulstoffet, siger Michael Støckler.
Fossilfrit og forsyningsstabilt samfund.
Vi skal være omhyggelige med at kortlægge og forklare, hvor vi kan hente det grønne kulstof og hvordan vi bedst anvender det – eller om det skal lagres. Her skal vi sætte fokus på hele værdikæden – fra kulstofressourcer, over teknologier og infrastruktur. Udvikling af teknologierne, lagring og bioøkonomi skal gå hånd i hånd for at nå i mål, ifølge Anne Marie Damgaard, direktør i DaCES.
-Vi har med Kulstof 2025 samlet de helt rigtige samarbejdspartnere på tværs af forskning, industri og erhvervsliv regionalt og nationalt til at levere fælles input og bidrag til en national kulstofstrategi. Der er brug for bred inddragelse i processen, når vi håber, at regeringen og det relevante ministerium forhåbentlig snart inviterer til at tage hul på dette vigtige arbejde. Det er også vores anbefaling, siger Anne Marie Damgaard på vegne af de tre arrangører af kulstofkonferencen.
Hørt på Kulstof2025-konferencen
Om national kulstofstrategi
Claus Beier · Professor, Institut for Geovidenskab og naturforvaltning, Københavns Universitet
Fremtidens “nødvendige kulstofregnskab” kræver store mængder kulstof, som skal i det biogene kulstofkredsløb i stedet for det fossile i undergrunden. Den letteste, hurtigste og billigste måde at hente det på er planter og biomasse, men det kan ikke levere uendelige mængder kulstof. Diskussionen siden Klimaloven er gået fra at handle om for meget CO2 og CCS til CCU til at handle om, at vi har for lidt kulstof. Hvis vi som samfund håndterede kulstof-udfordringen som vores husstandsøkonomi, så ville vi sætte os ned og lægge et budget. For vi har ikke nok til det, vi gerne vil.
Om landbruget og kulstof
Uffe Jørgensen · Professor, Institut for Agroøkologi, Klima og Vand, Aarhus Universitet
60% af landet forvaltes af landbruget, og det er den sektor, der kan levere klart mest kulstof. Vi skal først og fremmest sørge for, at det er fotosyntesen, der leverer kulstoffet. Det er den type kulstoffangst, som er billigst og mest effektivt, og kulstoffet kan både parkeres i vores materialer, lagres eller anvendes til CCU. Når vi kører gennem det danske landskab er markerne ikke grønne hele året. For at få landbruget til at levere mest muligt kulstof, så er en god tommelfingerregel, at afgrøderne skal være grønne hele vækstsæsonen. Særligt græsser løser samtidig et stort problem med udvaskning af kvælstof og fosfor.
Om skovbruget og biomasse
Thomas Nord-Larsen · Professor, Institut for Geovidenskab og naturforvaltning, Københavns Universitet
Det globale behov for kulstof kan ikke løses ved passiv skovrejsning. Vi får meget mere kulstofbinding gennem skovene gennem aktiv forvaltning, hvor der udtages effekter gennem hele skovens livscyklus som tilgodeser en hel pallette af samfundsbehov. En af de største positive klimaeffekter gennem aktiv skovdrift, er at produkterne substituerer fossilt baserede produkter i fx byggeriet og energisektoren. I tillæg dertil skal vi øve os på at genanvende biomasserne flest mulige gange, og først til sidst nyttiggøre til el, varme og CO2 fx på kraftvarmeværker.
Om den politiske proces
Anders Frandsen · Formand for TEA og direktør i Dansk Skovforening
En national kulstofstrategi bør forankres i et dansk ministerium, så den også bliver politisk forpligtende. Men det faglige indhold bør udvikles på et universitet. Land- og skovbruget kan levere store mængder kulstof med en konvertering af dansk landbrug til mere varierede afgrøder. Skovrejsning af 250.000 hektar skov i forbindelse med Grøn trepart hjælper også godt på vej, men lodsejeren skal kunne vide, at det har økonomisk værdi at rejse skov, så feks tyndinger også kan blive til energi med et vist økonomisk afkast, før det egentlige højværdi-produkt står klar om 40 år.
Fra fossil økonomi til bioøkonomi
Knud Tybirk · Senior Innovation Manager, Food & Bio Cluster Denmark
Kulstof bliver den guldkalv, som landbruget kommer til at danse om i fremtiden, da det sandsynligvis bliver den store indtjeningsmulighed frem for køer og svin. Vi skal have ændret vores fossile økonomi til en bioøkonomi.
Om bioressourcer og teknologi
Lars Ditlev Mørck Ottosen · Professor, Institutleder, Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet
Det er meget fortrøstningsfuldt at høre, hvor meget kulstof, som landbruget kan mønstre ved en omlægning. Men det er stadig ikke nok til at dække vores behov. Derfor bliver vi nødt til at fortsætte udviklingen af teknologier som Direct Air Capture, uden at vi skal sætte vores lid til, at teknologierne kommer til at løse vores udfordring. Vi skal bruge mere forskning i teknologierne og samspillet med naturens processer.
