Danmark mangler national strategi for grønt kulstof
Millioner tons CO2 skal enten importeres eller fanges direkte fra luften for, at det danske samfund hænger sammen i 2050. Der er hastigt behov for en national strategi for grønt kulstof, som er en af de fundamentale byggeklodser i vores hverdagsprodukter. Årlig kulstofkonference på samler energi-, fødevare-, og teknologibranchen. I år på raffinaderiet i Fredericia den 30. april 2024
Vi har endelig vænnet os til, at vores adfærd og industri tilfører CO2 til atmosfæren i mængder og i et tempo, som påvirker klodens klima. Derfor kan det virke bagvendt, at vi kan ende med at have for lidt. Løsningerne i Danmark, der skal udfase de fossile brændstoffer, som er kilden til for store udledninger af CO2, er i særlig grad elektrificering af det danske samfund fra vind- og solenergi, men det er ikke nok til at slippe fri af 150 års fossilt jerngreb. Der skal også biogent kulstof til.
-Vi skubber en kæmpe udfordring i den grønne omstilling foran os for at have nok kulstof. Og kulstof fra biomasse til råstoffer kan vi ganske enkelt ikke undvære. Heldigvis er kulstof fra biomasse via fotosyntese den klart billigste vej til at skaffe kulstof til samfundets behov, siger Søren Schmidt Thomsen.
Læs pressemeddelelse om kulstofkonferencen, som TEA arrangerer med Food & Bio Cluster Denmark og Dansk Center for Energilagring.