ABB bliver partner i Trekantområdets PtX-samarbejde

ABB i Danmark tilslutter sig pr. 1. januar 2023 Triangle Energy Alliance, som er Trekantområdets strategiske samarbejde om Power to X-teknologiens udvikling. Målet er at udvikle et sammenhængende energi-økosystem baseret på vedvarende energikilder der udnytter eksisterende anlæg og nybyggede tekniske anlæg til at producere grønne brændstoffer i Trekantområdets ideelle geografi og infrastruktur.

– ABB kan bidrage med stor erfaring og viden inden for den nuværende energisektor samt bringe andre sektorer i spil. Vi har blandt andet dyb proces- og safety-kendskab fra Olie & Gas segmentet, viden om fjernvarmesektoren og hvordan overskudsvarme fra fx PtX kan udnyttes til fjernvarme, samt erfaring med elektriske integrationsprojekter. Vi ser nu frem til at knytte os endnu tættere til den regionale udvikling i Trekantområdet, siger Jeppe Skovgaard Bentzen, Business Development Director.

Kontakt
Jeppe Skovgaard Bentzen, Business Development Director Energy Industries – Process Automation, ABB Danmark Tlf. 40128473
Søren Schmidt Thomsen, Direktør Triangle Energy Alliance (TEA), Tlf. 29466864

Download pressemeddelelse som PDF