25 års samarbejdserfaring mellem Trekantområdets syv kommuner giver forspring i grøn omstilling afenergisystem

Indlægget er bragt i Ingeniøren/Gridtech 23. oktober 2024

Vi har en fælles opgave i at forstå og handle på den monumentale og nødvendige opgave, der er at indrette vores samfund i en meget mere ressourceøkonomisk balance. For hvordan har vi tilstrækkelige ressourcer, når vi ikke længere henter fossil olie og gas op fra undergrunden frem mod år 2050, hvis vi ikke vil gøre os fuldstændig afhængige af import?

Koordinering på tværs og strategisk energi- og ressourceplanlægning er fundamentet for indretningen af vores samfund, vores virksomheders placering og økonomi til velfærd. Når vi skal lokalisere de hensigtsmæssige forudsætninger for PtX-anlæg og placering af dem i det danske landskab, er en række forhold kritiske for, at der kan opstilles en tilstrækkeligt god business-case for en kommerciel virksomhed.

Kriterier for en god business-case

• Adgang til grøn strøm (både produktion og den nødvendige kapacitet i infrastrukturen)
• Adgang til brint-infrastruktur
• Adgang til (biogent) kulstof og etablering af CO2-infrastruktur
• Adgang til vand til elektrolyse og evt. til køleprocesser, hvis ikke der kan ske udnyttelse af overskudsvarme
• Plads til at kunne overholde sikkerhedsafstande og planlægningsmæssige afstande til naboer
• Mulighed for at afsætte overskudsvarme til fjernvarmenet
• Geografisk adgang til marked for slutprodukt (rørledning, transportcenter, industri, lufthavn, havn, godsterminal til jernbane mm)
• Tekniske kompetencer
• Positive lokale stakeholders (kommune, naboer og energi-intensive virksomheder)

Det er kort sagt en kombination af nærhed til infrastruktur og de nødvendige ressourcer, afhængig af hvor i PtX-værdikæden virksomheden befinder sig, og hvilken skala produktionen skal ske i. 

Grøn strøm til PtX-økosystemet

Kommunerne i Trekantområdet har et forspring, når brikkerne til et nyt energisystem skal passe ind i hinanden. Vi har samarbejdet på tværs af kommunegrænser i 25 år – blandt andet med fælles kommuneplanstrategier. 

I PtX-samarbejdet TEA er vi meget opmærksomme på alle leddene i energikæden i et nyt energisystem, hvor VE er særligt vigtigt, og adgang til kulstof generelt er undervurderet.

Barrierer og forandringsbehov

• Brintinfrastruktur i ”det nedre  T” – og jysk backbone på sigt
• Prisloftet, der unødvendigt begrænser udnyttelse af overskudsvarme, fordi forbrugerne er beskyttet af Varmeforsyningsloven og hvile-i-sig-selv-princippet
• Havneloven, som forhindrer VE-opsætning af havnevirksomheder
• Vandmiljøforordninger, der forhindrer udledning af reject-vand efter produktionen af ultrarent vand, hvor urenheder og mineraler, som allerede var i kilden, opkoncentreres, og mængden derfor er den samme, som før elektrolyseprocessen.
• Kompetencer til etablering og udvikling, og ressourcer til administration, så der er tempo og viden til sagsbehandling
• Incitamenter, så fossil energi ikke er så billig sammenlignet med de grønne
• Massebalanceprincip for grønne brændstoffer fremfor dråbe-for-dråbe-princippet
• Statslige og private investeringer i CCU og PtX, som er tilsvarende CCS.

VI arbejder for en udbygning af VE-anlæg i Trekantområdet, som understøtter produktionen og andelen af vedvarende elektricitet i det kollektive net, der sikrer produktionen af grøn brint (RFNBO-kompatibel) i Trekantområdet. Vi arbejder for at samtænke VE-produktionskapacitet med behovet for en langsigtet, multifunktionel arealforvaltning, som balancerer hensyn til klima, energiproduktion, fødevarer, biodiversitet, vand, kulstof og rekreative hensyn.

Prisudviklingen på solceller betyder, at onshore-anlæg kan etableres i stor skala uden tilskud. Det er særligt tydeligt i Trekantområdet, hvor ledig kapacitet på Energinets transformerstationer giver gode muligheder for hurtig nettilslutning. Antallet af VE-produktionsprojekter i Trekantområdet er i kraftig vækst blandt lodsejere og udviklere. Samtidigt har arbejdet med borgerinddragelse og tæt dialog med kommunerne vist vejen for godkendelse af projekter på flere hundrede hektar ad gangen. 

Hvor meget vedvarende strøm er ’nok’? 

Evnen til at producere komplekse brint- og kulstofholdige produkter kræver massiv opskalering af VE-kapacitet. Også til lands. Så hvad kan kommunerne selv gøre?

I Trekantområdets syv kommuner har vi en årlig analyse af pipeline for vedvarende energi, som viser, at på blot et par år steg den forventede VE-kapacitet under udvikling fra 3,4 GW i 2021-2022 til 9,2 GW i 2023-2024. Det skyldes dels, at det er højt prioriteret i kommunernes strategier, hvor eksempelvis Middelfart og Vejle efter planen skal være selvforsynende i 2030. Kommunerne læner sig ind i præmissen om, at de kan bidrage med en ’fair-share’ af det energibehov, som kommunens borgere og virksomheder driver, og det skal også dække behovet for  brint i PtX produkter som fx flybrændstof.

Ved årsskiftet 2023-2024 ser VE-Pipelinen således ud, med sumdata for foregående år. Udviklingen er fladet ud, men omfanget er fortsat på et markant højt niveau.

I 2023 har COWI udarbejdet analyser for TEA, som belyser de syv kommuners behov for VE-produktionskapacitet i forskellige scenarier. Formålet har været at sætte en ramme for, hvornår ’nok er nok’ i det grundscenarie, at kommunerne hver især leverer så meget VE-produktion, at det forbrug, kommunens virksomheder og borgere driver, kan produceres inden for egen kommunes geografi. Rammen er alene sat for at give kommunerne et benchmark. De udvikler deres egne politikker og prioriteringer uafhængigt af analysen.

Estimaterne er baseret på nationalt VE-forbrug for at kunne følge Klimalovens fremskrivninger mod klimaneutralitet i 2050 fordelt ud på antal indbyggere. Det vil sige, at forbruget ikke forholder sig til skævheder i industriens forbrug af grøn strøm, eller hvorvidt en enkelt kommune har ambitioner om at producere mere grøn energi og PtX-produkter til eksport ud af Trekantområdet eller den enkelte kommune.

Analysen fra COWI viser, at særligt aktiviteterne på sol vil give mere produktion end nødvendigt, mens behovet for vind vil blive udfordrende, når der ses til den yderst begrænsede mængde vind i VE-pipelinen. Uanset hvad bliver batteriteknologier af en vis skala samt brint-infrastruktur vigtige redskaber for at kunne balancere et energisystem baseret på VE.

Adgang til grøn strøm er særlig vigtig efter vedtagelsen af den såkaldte delegerede retsakt om Renewable Fuels of Non-biological Origin (RFNBO) under direktivet om vedvarende energi (REDII), som definerer under hvilke betingelser, at brint, brintbaserede brændstoffer eller andre energibærere kan betragtes som grønne med fokus på vedvarende elektricitet.

Elektroner, molekyler og kompliceret proceskemi for at nå klimamål

Fra oliebaserede plastik materialer til transport og energi. 

Vores hverdag er blevet enklere, fordi vores vaner og rutiner har udviklet sig i tæt samspil med den lette tilgængelighed af fossile råstoffer. Vi skal til og fra arbejde, produktion kræver energi, og mange råmaterialer er baseret på ressourcer, som vi skaffer fra fossile kilder. Der er stadig produkter, som det er svært at forestille sig en verden foruden. Plastik, carboncyklen, kajakken, tekstiler, kemikalier og biofuels kræver rigtig meget kulstof!

Det kræver en alternativ kilde end fossil olie og naturgas, som vi hidtil har haft i overflod. En unik mulighed åbner sig derfor i dialogen med landbruget og fødevaresektoren, der både handler om arealforvaltning og drift, som understøtter grøn omstilling. Men skov- og landbrugsdrift hænger tæt sammen med et kæmpe potentielt marked for en af de mest underbelyste og fundamentale byggeklodser i vores industri, nemlig biogent kulstof. Vi har vænnet os til, at vi har for meget CO2, men det er et reelt problem, om vi har nok fra biogene kilder, der kan fortrænge de fossile, for der skal kulstof til de industrier, der ikke kan elektrificeres.

Grøn brint bliver en central byggesten både i grønne brændstoffer til fly og skibe, men også som energi til tung industri i for eksempel Holland og Tyskland. Den danske brintinfrastruktur skal både understøtte eksport af brint til det europæiske marked og anvendelse til national forædling af grønne produkter til de sektorer, hvor elektrificeringen ikke er mulig.

Det giver bedst mening at starte med at forbinde Fredericia med Esbjerg og syd på til Tyskland for tidligst at få erfaringerne med at udnytte energistrømme allermest effektivt i praksis. De store danske brintaktører ligger i den syddanske geografi med nærhed til den store efterspørgsel fra især tysk industri.

Sektorkobling samt statslige og private investeringer kan derfor i meget stor skala nå langt i den grønne omstilling, hvis vi ’genanvender’ infrastrukturer og produktionskapaciteter, som i dag overvejende håndterer fossile ressourcer, men som kan tilpasses de grønne.