FAQ

P2X, PtX eller Power-to-X (herefter blot PtX) er de forskellige typer af værdikæder med tilknyttede teknologier og aktører, der omdanner vedvarende energi i elektrisk form (Power), primært el fra sol og vind, til molekyler som kan lagres, flyttes, anvendes direkte eller videreforarbejdes til forskellige produkter (X’et).

PtX dækker altså over en hel palette af forskellige teknologier, processer og produkter, som tjener forskellige slutformål, som ikke kun er brændstof til transport.

Det strækker sig lige fra:

->brint, som den mest simple form

-> over metan, metanol og etanol

-> til jetfuel, forskellige polymerer til for eksempel plastik og andre kemiske produkter til procesformål, som kræver kulstof, eller kvælstofbaserede produkter som for eksempel ammoniak.

En vigtig forudsætning for at producere de mere avancerede produkter er kulstof, som bør være af biogen oprindelse og bæredygtigt produceret – det vil sige, i modsætning til fossil oprindelse fra undergrunden.

Biogent kulstof opsamles primært som restprodukt fra land- og skovbrug, men kulstof kan også skaffes fra andre kilder – for eksempel som CO2 fra affaldsforbrænding, biogas og andre kilder. I en overgangsfase kan opsamling og anvendelse af fossilt kulstof være nødvendigt for at skabe basis for investeringer og bringe enhedsomkostningerne ned på slutproduktet.

Kulstof, der mobiliseres fra land- og skovbruget uden forudgående forbrændingsproces – for eksempel Hydro Thermal Liquidification (HTL), pyrolyse, eller bioforgasning, og som efterfølgende raffineres og opgraderes med brint – er også en PtX-proces, som ofte vil kræve mindre brint og dermed stille færre krav til omfanget af nødvendig VE-produktionskapacitet.

EU-direktiv som støtter etableringen af infrastrukturer, som skal hjælpe transportsektoren væk fra fossile brændstoffer og over på bæredygtige alternativer som strøm, brint og syntetiske brændstoffer (for eksempel e-diesel, biodiesel, e-SAF eller bioSAF med mere)

Udtryk for at tilslutte for eksempel en varmepumpe eller et elektrolyse-anlæg med et strømkabel til solceller eller vindmøller uden om det offentligt tilgængelige net. Derved spares tarifbetaling til TSO/DSO, og anlægget belaster ikke det offentlige net. Den form for tilslutninger afviger fra det normale grundprincip i det danske el-net.

Biogent kulstof refererer til at kulstoffet stammer fra biomasse produceret i jordbruget igennem den fotosyntese aktivitet, der hele tiden forløber under tilstedeværelsen af vand, planter, næringsstoffer og sollys. Til forskel fra fossilt kulstof fra ressourcer bundet i undergrunden, som skaber netto-merudledninger til atmosfæren når forbrugt, så skaber biogene kulstofkilder ikke netto-merudledninger og CCS-teknologi anvendt på biogent kulstof, kan skabe netto-reduktioner.

Udtryk for en dansk brint-transmissionsinfrastruktur, som tegner til at starte i Trekantområdet og Sydjylland og forbinder dansk produktion og forbrug af brint med det tyske marked.

Danmark er inddelt i to priszoner for strøm. DK1 for Fyn og Jylland, DK2 for Sjælland og øerne.

Biomasse, der er restprodukt fra et areals primære produktionsformål, og som er certificeret af anerkendte, uafhængige 3. parter efter en række nærmere fastsatte kriterier indenfor bæredygtighedens tre hovedben (miljø, socialt og økonomisk) betragtes som bæredygtig biomasse. Det, kulstof (og brint for den sags skyld) der findes i biomassen, er tilsvarende bæredygtigt. Bæredygtig biomasse kan enten indgå direkte i produktionen af avancerede biobrændstoffer eller efter en termisk forbrændingsproces opsamles som CO2 og indgå i produktionen af syntetiske brændstoffer (e-fuels).

Anerkendte, uafhængige 3. parter certificerer biomassen efter især PEFC (Programme for the Endorsement of Forest Certification), FSC (Forest Stewardship Council) og SBP (Sustainable Biomass Program). Det er tilsvarende et revisionsselskab, der også er en uafhængig 3. part

Udtryk for opsamling af kulstof, typisk på CO2 form, hovedsageligt med lagring (CCS) til formål.

Opsamlingen af kulstof fra koncentrerede kilder defineres som kulstofopsamling (CC, Carbon Capture). Det opsamlede kulstof kan efterfølgende enten lagres (CCS, Storage), flyttes (CCE, Export, men ikke nødvendigvis over landegrænser) eller udnyttes (CCU, Utilisation). Hvis punktkilden til CO2-fangst er bæredygtig biomasse – altså resttræ fra andre industrier, men hvor skovdriften er baseret på bæredygtighedsprincipper som FSC eller PEFC – så hedder det BECCU eller BECCS. Bio Energy Carbon Capture and Use/Storage.

Teknologi hvor CO2 filtreres ud fra atmosfærisk luft. Kræver store mængder grøn strøm. Kan opsættes overalt på kloden. Teknologien er i et tidligt udviklingsstadie og omkostningerne pr. tons CO2 er pt. høje. DAC er ofte en løsning, forskellige aktører falder tilbage på som løsning, når kulstof fra biogene ressourcer er knappe/svært tilgængelige.

I en PtX-kontekst beskriver begrebet et ”afledt” produkt af brint. Det vil oftest være brint kombineret med kulstof (C, carbon), for eksempel i form af metanol, etanol, diesel, flybrændstof, plast eller meget andet, men kan også være i kombination med kvælstof (N, nitrogen) til ammoniak.

En digital model af en komponent, produktionsanlæg, energisystem eller andet, hvor man kan teste forskellige designs og driftsmønstre under design- og udviklingsprocessen og derved opnå vigtig viden om hvordan anlægget/systemet vil opføre sig efter etablering i den virkelige verden.

Selskab ansvarlig for distributionsinfrastruktur inden for for eksempel el, bio-gas eller brint. Distribution defineres som leverance til slutforbrug, til forskel fra transmission, som flytter energiformen til et forbrugs- og distributionsnet. Evida er gas-DSO i Danmark, mens en række lokalt eller regionalt forankrede el-netselskaber er el-DSO i Danmark.

Fælles betegnelse for brændstoffer produceret med CO2 som kulstofkilde og brint fra grøn strøm.

Den elektro-kemiske proces hvor vand spaltes til ilt og brint ved at der sættes spænding til opløsning af vand tilsat en ”elektrolyt”, som fremmer vandets ledningsevne og dermed øger energieffektiviteten af elektrolyse-anlægget. Elektrolytten er typisk lud (Natriumhydroxid eller Kaliumhydroxid).

Forkortelse for ”Environmental, social governance” som dækker over CSR-direktivets krav til dokumentation og opnåelse af klimagasreduktioner i scope 1, 2 og 3 med stigende intensitet og startende hos de største virksomheder.

Sydjyllands “fyrtårnsprojekt” dækkende de 13 sydjyske kommuner, herunder alle 7 i Trekantområdet.

Selskab ejet af Energinet, som ejer og driver de to gas-lager faciliteter i Danmark i henholdsvis Stenlille på Sjælland og Lille Thorup ved Viborg.

Kaskadeprincippet er et begreb der anvendes til at beskrive en trinvis, hensigtsmæssig anvendelse af primære ressourcer som for eksempel biomasse fra land- eller skovbrug. ”Kaskaden” henviser til en kæde af anvendelsesmuligheder, som oftest med faldende økonomisk værdi gennem kæden, og som ender ved en slutanvendelse, hvor der ikke findes reelle yderligere muligheder for samfundsmæssig værdiskabelse. Det kan eksempelvis være tekstil-fibre, hvor T-shirten først sælges som genbrugt, dernæst anvendes til twist, som så brændes af på et affaldsforbrændingsanlæg, og til sidst kan CO2’en opsamles og lagres (CCS) eller anvendes til nye produkter (CCU).

Samme princip kender vi fra de danske biomassekraftvarmeværker, som bruger restprodukter fra skov-, tømmer- og byggeindustri. Biomasse til energi har laveste økonomiske værdi, derfor er det også sidste sted på rejsen fra træet bliver fældet til højværdi-tømmer til energi.

Underjordisk lager, i Danmark typisk etableret ved at spule store underjordiske salt-formationer ud med vand, hvorefter de kan tryksættes og opbevare biogas eller brint sikkert ved store dybder, og levere fleksibilitet til markedet på både produktions- og forbrugssiden.

Kvælstof er frit tilgængeligt i atmosfæren i høj koncentration og kan anvendes til produktion af ammoniak til for eksempel gødningsformål eller som brændstof til tung skibstrafik og så videre. Afbrænding af ammoniak giver ikke i sig selv anledning til udledning af CO2, men ammoniak er giftigt at indånde, og procesmæssigt skal det være sikkert, at der ikke udledes N2O (lattergas) ved produktion, håndtering eller anvendelse. Lattergas er en særligt kraftig klimagas.

Forkortelse for produktionskapacitet af forskellige typer energianlæg i Mega-watt. 1 MW = 1.000 kW. Modsat produktion fra det givne anlæg over tid, som opgøres i for eksempel tilsvarende MWh.

Udtryk, der handler om forskellige former for modstand mod forandringer hos dem der umiddelbart er nærmeste nabo til forandringen. For eksempel men ikke alene i form af VE-anlæg. NIMBY kan både være faktuelt og følelsesmæssigt funderet.

Synonym for vejtransport der ikke udleder nogen former for emissioner fraregnet vand, det vil sige el og brint.

Købsaftale mellem producent af grøn strøm fra typisk sol eller vind og en virksomhed, som ønsker at dokumentere at sit strømforbrug er grønt, samtidig med at der ofte afdækkes prisusikkerhed i markedet ift. at handle strøm på en spotbørs.

Bæredygtige brændstoffer baseret på CO2 som kulstof kilde i modsætning til brændstoffer baseret på restprodukter fra direkte fra forskellige typer af biomasse fra enten land- eller skovbrug.

Udtryk for (mere) bæredygtigt jetfuel.

SAF kan være produceret på mange forskellige typer af kustofkilder og med varierende andele af grøn brint. Hvis CO2 er kilden til kulstof kaldes det for ”syntetisk jetfuel” eller elektro-fuels (e-SAF).

Hvis det for eksempel er halm kaldes det for avancerede bio-brændstoffer (Andengenerations biobrændstoffer er baseret på restprodukter, og førstegenerations biobrændstoffer er baseret på primære produkter fra jordbruget, som kunne have været anvendt som fødevare. Majs, for eksempel. Førstegenerations biobrændstoffer udfases.)

Kontor finansieret af Region Syddanmark som har til opgave at hjælpe aktører i regionens virkeområde til at få adgang til relevant EU-funding af udviklingsaktiviteter. Alle danske regioner har deres eget ”EU-kontor” for at kunne målrette indsatsen og sikre kendskab til regionale aktører.

Bredt dækkende udtryk som beskriver at mange teknologier, infrastrukturer og fysiske ressourcestrømme kan hjælpe hinanden og derved spare ressourcer, som kan muliggøre/billiggøre de sammenhængende værdikæder på tværs af sektorer.

Engelsk-sproget forkortelse for uddannelser indenfor Science, Technology, Engineering og Mathematics, det vil sige de klassiske naturvidenskabelige uddannelser.

Transmissionsinfrastruktur kan kaldes motorvejene i energisystemet, hvor store mængder flyttes. Der er næsten altid undtagelser fra hovedreglen for store forbrugssteder henholdsvist produktionssteder. I Danmark er Energinet TSO på el, gas og snart brint.

Teknisk vand er vand, der kan anvendes i industrielle processer, men som ikke er beregnet til drikke- eller fødevarebrug. Det kan være behandlet eller ubehandlet, afhængigt af anvendelsen, og bruges typisk til:

• Køling af maskiner og anlæg
• Skylning og rengøring i produktion
• Procesvand i kemisk og teknisk fremstilling
• Dampgenerering i kedler
• Brintproduktion via elektrolyse

Mulige kilder til teknisk vand inkluderer:

• Renset spildevand: Avanceret rensning (for eksempel membranfiltrering, UV, ozon) gør det muligt at genanvende kommunalt eller industrielt spildevand.
• Oprenset forurenet grundvand: Vand fra forurenede lokaliteter kan efter behandling anvendes som teknisk vand, hvilket samtidig bidrager til miljøoprydning.
• Afsaltet havvand: Desalinering via omvendt osmose eller termiske metoder muliggør brug af havvand, især i kystnære områder med begrænset ferskvand.

Teknisk vand skal ofte opfylde specifikke kvalitetskrav, for eksempel lavt indhold af kalk, salte eller mikroorganismer, for at undgå korrosion, belægninger eller driftsforstyrrelser.

Ved anvendelse af disse alternative vandkilder i industrien opnås både ressourceeffektivitet og miljømæssige gevinster, idet man reducerer belastningen på drikkevandsressourcer og fremmer cirkulær anvendelse af vand.

Trekantområdet defineres som den geografi, der dækkes af kommunerne Billund, Fredericia, Kolding, Haderslev, Middelfart, Vejen og Vejle

Vedvarende energi produceret på solceller og vindmøller. Kan også være biomasse og biogas, når driften og arealforvaltningen forbundet med produktionen er bæredygtig (for eksempel fra PEFC eller FSC certificerede skovejendomme).