Carbon to X

Det er kompliceret at blive uafhængig af de fossile energi- og råstofkilder, som i millioner af år har ligget i undergrunden, indtil mennesket begyndte at bore efter dem og raffinere dem til en lang række af vores hverdagsprodukter.
De fossile kilder er energitætte og tilgængelige i store mængder, og vores hverdagsøkonomi er opbygget på dem.

Vi får dog ikke “blot” energi fra de fossile kilder, men også basale grundstoffer som brint (H₂) og kulstof (C), som er vigtige komponenter i vores industri. Vedvarende strøm kan skaffe os brint via elektrolyse, og kulstof i tilsvarende skala kan vi skaffe fra biomasse. For eksempel fra land- og skovbrug.

Fossil olie og gas, og dermed grundstofferne, som de er sammensat af, raffinerer vi til plast, kemikalier, tekstiler, energi og brændstoffer, som er meget svære at undvære, og som er godt og grundigt flettet ind i vores hverdag og økonomi. Vi skubber en kæmpe udfordring i den grønne omstilling foran os, når vi ikke har svaret på, hvordan vi skaffer nok grønt kulstof. Heldigvis er kulstof fra biomasse via fotosyntese den klart billigste vej til at skaffe biogen kulstof. Alternativet er at hente det ud af atmosfæren med maskiner, kaldet Direct Air Capture (DAC). Det er i sig selv ressourcekrævende og dyrt, mens fotosyntesen blot kræver sol, vand, næringsstoffer og… planter med grønkorn.

Læs mere

Kulstofkonference – Hvor skal kulstoffet komme fra til den grønne omstilling?

Sæt kryds i kalenderen allerede nu ved den 6. maj 2025, hvor Triangle Energy Alliance (TEA), Food & Bio Cluster Denmark og Dansk Center for Energilagring afholder kulstofkonference 2025.

I 2024 var vi på Crossbridge raffinaderiet i Fredericia. I 2025 er ØRSTED vært på Skærbækværket, som er Trekantområdets centrale biomasse-kraftvarmeværk, og hvor ØRSTED forbereder Carbon Capture.

Læs mere

Følg med

Kulstofkilder til energi

• Restprodukter fra land- og skovbrug: Cellulose, hemicellulose eller lignin (samt blandinger heraf som fx halm, træflis, træpiller med mere. (Principielt også produkter fra akvatiske systemer som alger, tang med mere, men oparbejdningsomkostninger vil typisk være uproportionalt høje i forhold til fra jordbruget). Herunder også gødningsprodukter som dybstrølse, gylle og lignende.
  
• CO₂ fra termiske forbrændingsprocesser (fossilt som biogent) eller fra biogas og andre fermenteringsprocesser.
  
• Restprodukter fra fødevare- og procesindustri som vegetabilske olier. Det kan være UCO (Used cooking oil, som typisk er palmeolie), estre og fedtsyrer, lipider som rapsolie. Eller simple sukkerstoffer, men de er ikke det primære produkt fra landbrug til energi-formål.
  Rapsolie betragtes normalt som 1. generations biobrændstof, som ikke er en bæredygtig kilde, da det reelt kan anvendes som fødevare til forskel fra 2. generations biobrændstoffer som alene baseres på restprodukter.
  
• Spildevandsslam kan ved hjælp af HTL-teknologi blive til en bio-olie
  
• CO₂ fra atmosfæren via Direct Air/Ocean Capture (ikke biogent, men klimamæssigt samme positive effekt, da det repræsenterer en ikke-fossil kilde). Det er dog omkostningsfuldt sammenlignet med at lade naturens egne processer, fotosyntesen, stå for CO₂-fangsten.